Mit arbejde som fotograf bringer mig den ene dag sammen med flotte fotogene modeller, den næste dag smukke kendisser, den tredje dag kongelige og kendte på Fredensborg Slot – men hverdagens helte er også en del af de mange mennesker, der hvert år kommer i mit objektivs søgefelt.
Servicemontøren i en mørk varmekælder, hvor lyset skulle korrigeres på kamera flashen for at give en naturlig belysning på billederne. Svineavleren i svinestien, hvor det nok mest var lugten af svinestald, som var udfordringen for fotografen, og ligeledes gyllevognen på marken, som sørger for at landbruget kan levere varer på hylderne i supermarkedet.
Det fede ved mit job som fotograf er, at jeg kommer rundt i HELE SAMFUNDET … og derfor er mit slogan også …. KOMMER OVERALT.